Hvordan gør vi?
Fra tanke til færdig side
Først mødes vi og tager en snak om opgaven.
Sammen prøver vi så at pejle os ind på omfang, indhold, og hvordan siden skal se ud.
Måske har du allerede masser af idéer til billeder, logo, tekst, design, farver osv. Ellers kommer jeg med forslag.
Herefter opretter jeg din hjemmeside, hvor du får adgang og prøver tingene af, inden det kommer “rigtigt” ud på nettet. Skridt for skridt nærmer vi os det endelige design.
Hvad gør jeg med tekst?
En af de største udfordringer, de fleste står overfor når der skal laves en hjemmeside, er teksten. Det er jo din side og dit budskab skal komme fra dig.
Men det er svært at skrive om sig selv.
Har du svært ved teksterne, kan vi se på det sammen. Du kan også få hjælp fra en professionel tekstforfatter.
Jeg har mange gode kontakter i flere prisklasser.
Hvad gør jeg med billeder?
Billedmaterialet er meget afgørende for et godt resultat.
Jeg tager gerne de fotos, der skal bruges, ellers kan du købe dig til flotte modelfotos fra et bureau.
Jeg guider dig igennem processen, eller styrer det hele – helt efter dit valg.
Hvad får jeg for pengene?
Du får en færdig-designet hjemmeside med det antal undersider, du selv ønsker.
Når siden er lagt ud, får du et kursus i hvordan du bruger din side, så du selv kan rette og udbygge din side.
Der er fuld, gratis support i et halvt år.
Hvad er siden lavet i?
Jeg laver siden i WordPress, det er et gratis blog-system der vedligeholdes online, og ikke kræver noget installeret på din computer.
Du kan rette dine sider, uanset hvor du befinder dig, bare der er adgang til internettet.
WordPress er et såkaldt CMS-system med næsten uendelige udviklingsmuligheder, men samtidig meget brugervenligt og nemt at komme i gang med.
Foreninger eller andre større organisationer vil kunne drage stor nytte af de muligheder, der ligger i WordPress, da man kan arbejde på siden med forskellige roller og rettigheder.
Der findes 1000-vis af gratis såkaldte plugins til WordPress, det betyder at man næsten kan få alle de funktioner man ønsker sig gratis. (Kalender, nyhedsbrev, billedgallerier mm.)